Vores hverdag i Charlottehaven er bygget op omkring genkendelighed og trygge rammer.
Morgen
Vi åbner kl. 7 hver morgen og altid på den samme stue. Her tilbyder vi morgenmad til de børn, som er sultne. Når klokken slår 8, åbner vi op for de enkelte stuer. Her indretter vi legezoner, hjælper børnene i gang med dagen og tager godt imod de sidste børn.
Formiddag
Kl. 9 er det blevet tid til formiddagsmad, og herefter deler vi børnene op i tre små grupper. Nogle bliver på stuen, hvor vi leger og fordyber os i aktiviteter, mens andre går på legepladsen, tager på tur eller benytter vores motorikredskaber. Uanset hvor vi er, er leg altid rammen.
Kl. 10:45 spiser vi frokost, hvor børnene hjælper til med at dække bord og hente mad.
Middag
Efter frokost fra kl. 12-14 sover de fleste børn middagslur. De børn, der ikke sover, er enten på legestuen eller ude på legepladsen. Når alle så småt begynder at vågne, spiser vi eftermiddagsmad og fortsætter med at lege i små grupper.
Eftermiddag
Kl. 16 samles de sidste børn på én stue eller på legepladsen afhængigt af vejret. Her leger vi og hygger os sammen, indtil dagen slutter og alle er blevet hentet.