Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Minimumsnormering

Fra 1. juni 2021 gik vi over til en anden normering i Charlottehaven. Det kan lade sig gøre fordi bla fordi Københavns kommune er ved at indfase minimumsnormeringer, hvilket har fået den betydning at vores budget til personaleressourcer er steget. Samtidig har vi taget den beslutning at bruge hele vores vikarbudget til faste stillinger.

Vores strategi er at de fleste stilliger er på fuldtidsstillinger og der skal være 4 medarbejder på samtlige stuer. Når vi nu bruger hele budgettet på faste stilliger nedlægger vi også herved brugen af tilkaldevikarer. Hvis en af de 4 medarbejder på en stue er syg eller er på ferie, dækker de tre andre faste medarbejder på stuen ind, hvis man skulle være så uheldig at der er to på samme stue som er væk, vil de andre stuer hjælpe.

Vi tror på, at ved at øge antallet af medarbejder på de enkelte stuer, vil vi kunne skabe et bedre læringsmiljø for børnene og øge nærværet fra de voksne til børnene.

Vi har drøftet tiltaget med forældrerådet, som ønskede at vi så på en bedre normering om morgenen, da der nogle gange er en oplevelse af at der er mange børn som skal tages imod samtidig.

Vi har fået det til at lade sig gøre, så der vil være to voksne på hver stue fra kl. 8 om morgenen og vi vil være tre voksne på stuen til kl. 15.30 om eftermiddagen.

Med tiltaget ønsker vi at skabe mere nærhed over hele dagen og mulighed for at dele børnene op i mindre grupper også om eftermiddagen.