Værdigrundlag

Vores arbejde med børnene og vores samarbejde med både forældre og kollegaer bygger på

·          Anerkendelse

·          Selvværd

·          Omsorg

·          Tryghed

Forståelsen af de ovenstående 4 værdier griber ind i hinanden og er alle sammen med til at skabe rammerne for en tryg hverdag for barnet, hvilket vi ser som grundlæggende og altafgørende for barnets trivsel og læring. Det er samtidig afgørende, at værdierne udspiller sig i et miljø, hvor barnet i samspil med andre kan udvikle sin identitet, så det føler sig betydningsfuldt og værdifuldt, som det menneske det er.

Vi arbejder løbende på, at det aktuelle personale opnår forståelse for og får ejerskab til vores værdier, så vi trods personaleudskiftning bibeholder en fælles referenceramme. Det betyder, at institutionens værdier er til stadig dialog, hvilket har stor betydning for vores refleksion over den pædagogiske praksis: ”Gør vi det, vi siger, vi gør?” Institutionens værdier er nu implementeret i en sådan grad, at de danner et naturligt grundlag for kulturen i huset. Valget af disse værdier betyder ikke, at det kun er dem, der er betydningsfulde, men blot at det er dem, der danner fundamentet for Charlottehaven.

Ved anerkendelse forstår vi:

• At vise respekt
• At tage barnet alvorligt
• Imødekommenhed
• Interesse
• Vilje til dialog og udvikling
• Bekræftelse
• At vise empati
• At være fordomsfri
• At kunne rumme svære følelser
• At se, høre og forstå uden at vurdere
• At kunne rumme forskellighed

Eksempel

Vi kommer tilbage fra en skovtur en vinter formiddag. Matias på 2½ år går med mig ud i garderoben, og jeg siger: ”Kan du begynde at tage dit tøj af Matias”. Matias står helt stille, og jeg siger: ”Jeg vil gerne have, at du tager flyverdragten af, du kan starte med at lyne lynlåsen ned på din flyverdragt.” Jeg peger på hans lynlås, og lyner den de første centimeter ned. Jeg bliver siddende hos ham og siger igen: ”Prøv om du kan tage flyverdragten af, det ved jeg du kan selv.” Matias begynder at græde og vender sig væk. Jeg stryger ham over håret og siger: ”Er det for svært at tage den af i dag, Matias?” Jeg venter lidt og ser om, han svarer mig. Det gør han ikke, så jeg fortsætter: ”Så vil jeg gerne hjælpe dig med det.” Jeg tager Matias på skødet og tager flyverdragten af ham. Matias sidder stille hos mig imens. Da vi er færdige, går vi sammen ind på stuen og spiser sammen med de andre børn.

Tolkning

 Matias bliver opfordret til at bruge de kompetencer, som den voksne ved, han har. Da Matias viser, at han ikke har overskuddet den dag, bliver han ikke kritiseret for det men får sat ord på at i dag, er det for svært for ham. Den voksne viser sin empati og er imødekommende - ser og møder hans behov. Matias lærer, at selvom han har opnået en kompetence, er det ok at blive hjulpet, og han bliver taget alvorligt, når han ikke orker mere.

Ved selvværd forstår vi:

•  At kende sig selv
• At synes man er god nok
• At turde være
• At tænke kærligt om sig selv og andre
• Oplevelsen af at have værdi i kraft af at være sig selv
• At give sig selv lov til at fejle
• At kunne vise og udtrykke sine svagheder
• At tro på sig selv og være tro mod sig selv
• At acceptere/respektere sig selv
• At kende sine styrker

Eksempel

Karl er til rytmik. Niels, der er pædagog på en anden stue, spiller på tromme sammen med nogle andre børn. Karl sidder hos sin pædagog Sofie og kigger på. Karl virker interesseret i trommen. Sofie spørger om, han har lyst til at prøve og opmuntrer ham til at gå hen og slå på trommen. Karl er på vej hen til trommen og vender sig om og kigger på Sofie, som siger: ”Det er OK”. Karl går hen til trommen og slår på den. Han vender tilbage til Sofie med et stort smil. Sofie smiler tilbage til ham og siger: ”Det så sjovt ud Karl, vil du prøve igen?” Karl rejser sig og prøver at slå på trommen igen.

Tolkning

Karl viser interesse og nysgerrighed over for en ny og, for ham, uafprøvet aktivitet. Kropssproget viser, at han har lyst til at prøve at tromme men tvivler på om det er socialt acceptabelt, at han giver sig i kast med det nu, og er samtidig usikker på om han ”tør” at tromme. Karls intention er, at han har lyst til at ”afprøve” sig selv inden for en uafprøvet aktivitet, som har vakt hans interesse. Han bliver mødt med anerkendelse og med en opmuntring til at prøve at tromme. Karl får hjælp til at undersøge trommen ved, at den voksne forbliver nærværende under hele forløbet samt afslutter med at dele oplevelsen med Karl ved at sætte ord på. Den voksne er opmærksom på ikke at lægge en personlig vurdering i om, Karl var dygtig til at tromme men er derimod opmærksom på at anerkende Karls oplevelse og dermed støtte ham i udviklingen af selvværdet ved at sige; ” Det så ud til, at du syntes, det var sjovt”.

Hvis den voksne derimod ikke havde aflæst Karls kropssprog, der fortalte, at han var i tvivl, havde Karl med stor sandsynlighed ikke ”turdet” give sig i kast med trommen og havde dermed ikke gjort sig den oplevelseserfaring. Tilmed kunne den voksne have valgt ikke at forblive nærværende hvilket kunne have medført, at Karl ikke havde ”turdet” at forblive undersøgende. Endeligt kunne den verbale samtale omkring oplevelsen have handlet om at være god eller ej til at tromme hvis, den voksne havde sagt ”Hvor er du dygtig” hvilket ikke styrker selvværdet, men selvtilliden.

Ved omsorg forstår vi:

•  Nærvær
• Tilstedeværelse
• Rummelighed
• At handle ud fra barnets behov
• Respekt for barnets personlighed
• At skelne mellem barnets lyst og behov
• Tryghed
• At give plads til at øve sig
• Nænsomhed
• At støtte barnet kropsligt, følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt
• At dække barnets basale behov

Eksempel

Anne på 1½ år går hen til en pædagog på sin stue. ”Op, op” siger Anne. ”Ja, du vil gerne op, det kan jeg godt høre, men jeg vil ikke bære på dig, så nu sætter jeg mig ned på gulvet, så kan du sidde hos mig i stedet,” siger pædagogen og sætter sig ned på gulvet. ”Nej, op” siger Anne igen. ”Ja du vil rigtig gerne have, at jeg skal bære dig”, siger pædagogen og fortsætter ”jeg vil ikke bære dig, men jeg vil meget gerne sidde her sammen med dig”. Lidt efter sætter Anne sig på pædagogens skød og efter endnu lidt tid, kommer der et lille smil på Annes læber.

Tolkning

Pædagogen vælger at sætte sig ned til barnet for at give det nærhed og omsorg i børnehøjde frem for at løfte barnet op i voksenhøjde og bære rundt på barnet. Smilet viser, at barnet får opfyldt behovet for voksenkontakt og samtidig bliver rummet af en voksen. Omsorg kender vi som trøst, knus og kram fra nærværende voksne, men der ligger også meget omsorg i, at turde være en tydelig voksen der sætter grænser. I historien kan barnet ikke få sit ønske opfyldt men får omsorg idet, den voksne giver et kærligt og anerkendende nej og samtidig dækker barnets behov.

Ved tryghed forstår vi:

•  At føle sig ønsket, set, værdsat, hørt og holdt af
• At opleve sig hjulpet, også i konflikter
• At have tillid til at ens behov bliver opfyldt
• At blive anerkendt i alle følelser
• At have tillid til andre børn og voksne
• At føle sig som en del af fællesskabet
• At børnene oplever et positivt samarbejde hjem og institution imellem
• At den voksne tager ansvar for stemningen på stuen og i huset
• At opleve genkendelighed ift. rammer og struktur

Eksempel

Peter er lige startet i vuggestue. Det er første dag, han skal prøve at være alene uden sin mor. Line (pædagog) har de sidste par dage fulgt Peter tæt, og de har lært hinanden godt at kende. Line ved derfor hvordan, hun kan trøste ham. Peter har i en times tid hygget sig på stuen med sin mor, Line og nogle andre børn. Da Peters mor skal gå, bliver han ked af det. Line tager Peter op og sammen, vinker de til hans mor. Line siger: ”Jeg kan godt forstå, at du er ked af det Peter, nu var det lige så hyggeligt, at mor var her. Mor kommer igen om lidt.” Line tager Peter med ind på stuen, og hun sætter sig i sofaen med ham. Line prøver at trøste Peter. Hun har lagt mærke til, at Peter er særlig glad for en rød bold med mariehøns, så da hun kan høre, at gråden er ved at aftage, siger hun: ”Kom Peter, skal vi ikke prøve at finde den røde bold?” Line finder bolden og triller den hen til Peter, som lyser op da, han ser bolden. De hygger sig herefter med at lege med bolden.

Tolkning 

 Line gør Peter tryg ved hende, situationen og vuggestuen. Line har brugt nogle dage på at lære Peter at kende og har observeret hvilke ting, han viser interesse for. Samtidig har Peter haft mulighed for at se Line an og lære hende at kende. Da Peters mor går, er Line anerkendende overfor Peter, hun fortæller ham, at hun forstår ham, og at det er helt ok at være ked af det. Line venter med at tilbyde Peter bolden og forsøger først at trøste ham og gøre ham tryg ved at sidde med ham. Da hun efterfølgende kan høre, at gråden er aftagende, starter hun en leg med ham. En leg der, via genkendelighed, har til hensigt at gøre Peter tryg ved at være i vuggestue uden sin mor. Line bliver sammen med Peter i et forsøg på at skabe et trygt miljø for ham.